BLOG

Din barndom påvirker dine voksne relationer i måden, du knytter dig til andre. At skændes med en partner er absolut ikke sjovt. Og det er endnu værre, hvis skænderierne bare gentager sig, uden at man kommer nogen vegne. Den ene person ønsker måske at diskutere det hele her og nu, mens den anden flygter væk og har brug for tid til at tænke. Den ene viser sårbarhed, og den anden bliver defensiv. Den ene har alle de store følelser, og den anden forbliver stoisk og fattet. Lyder det bekendt? Hvis det er tilfældet, er der en chance for, at du og din partner har forskellige tilknytningsmønstre. Utryg tilknytning skaber negative mønstre i relationer. Hvis du undrer dig over, hvorfor du bliver ved med at ende i de samme uhensigtsmæssige situationer i parforhold, kan det være en god idé at grave lidt dybere og udforske den måde, du knytter dig til mennesker i nære relationer og intime forhold. Måske er jalousi hyppig, måske er du tilbøjelig til at trække dig fra en relation, når det bliver for

Relationen til vores forældre udgør en prototype på alle senere nære relationer - også i forhold til vores valg af partner. Forholdet til vores partner er således påvirket af vores indre arbejdsmodel af tilknytningen til vores forældre. Vores tilknytningsmønstre eller tilknytningsstile er måder, vi opfører os overfor andre – og måder vi tolker andres opførsel overfor os på. Ikke bare i en kærlighedsrelation, men generelt i forhold til andre mennesker: Familie, børn, venner, kollegaer og andre. Vores tilknytningsformer består af (ubevidste) overbevisninger samt automatiske tanker, følelser og handlinger på autopilot. De er således reaktioner fra den gamle del af hjernen, der udgøres af hjernestammen og det limbiske system. Et tilknytningsmønster kan ændres livet igennem, men har i høj grad rødder i, hvordan ens følelser blev mødt – eller ikke blev mødt – af ens forældre i barndommen. Vi har ikke ét mønster, men som regel noget fra dem alle. Men vi har typisk ét, som præger os mest, især