PARTERAPI
Parterapi kan være hjælpsomt, når der opstår kriser og konflikter i parforholdet, eller når kommunikationen - og hermed kontakten til hinanden - fungerer dårligt. Problemerne kan skyldes mange ting, f.eks.:
Jeg arbejder med fokus på tilknytningsmønstre, mentalisering og assertiv kommunikation.
Når det hele går godt, og vi er trygge og glade, så har de fleste mennesker en evne til på én og samme tid at fornemme og danne sig realistiske forestillinger både om sig selv og den anden. Nogle kalder dette mentalisering eller anerkendende nærvær. Nyere hjerneforskning peger på, at det især er spejlneuronerne i hjernen, der danner grundlag for denne evne. Spejlingsprocesser er altså en forudsætning for at kunne indgå i parforhold og andre sociale relationer. Vi har brug for hinanden når vi bliver stressede, vrede eller kede af det. Men angst, anspændthed og stress nedsætter i væsentlig grad spejlneuronernes funktion, og vi mister således ofte evnen til at være nærværende, indfølende og opmærksomme. Herved bliver vi alene med os selv, og kommer til at reagere på hinanden i stedet for at relatere til hinanden.
Vores tidlige tilknytningsmønstre har en afgørende betydning for, hvordan vi agerer i livet og især i vores parforhold. Det bånd der findes mellem forældre og børn, er det bånd, som også aktiveres mellem voksne i romantiske kærlighedsforhold. Vores tilknytningsmønster er vores relations stil – altså den måde vi som voksne, indgår i et parforhold og særligt, hvordan vi håndterer de konflikter, der løbende vil opstå.
Parterapi kan her hjælpe til at lære tilknytningsmønstrene at kende, finde tilbage til hinanden, og tilbage til os selv, så det hele ikke længere kører på autopilot. Processen i parterapi med en tredjepart, der lytter og på samme tid guider processen for begge parter i både at fortælle og i at lytte, kan bevirke, at der åbnes op for nærværende kontakt til hinanden, og bevægelse fra frustration til nysgerrighed på hinanden.
Formålet med parterapi er at kunne genkende, hvordan uhensigtsmæssige tanker, handlinger og mønstre lever i jeres relation og derved hjælpe jer til hurtigere at adskille gamle historier fra den aktuelle historie – og dermed gøre frustrationer til mulige forandringspunkter. Derigennem har vi en chance for at være meget mere – både sammen og hver for sig.
Eksempel på assertiv adfærd:
Copyright © 2015-2024 | Kristine Henriksen | Alle rettigheder reserveret | Cookie & Privatlivspolitik