Den dorsale vagale nedlukningsreaktion, også kendt som hypoarousal, kan føles som at vade gennem vådt sand, når du prøver at bevæge dig. Alt føles udmattende, du har ingen energi, eller måske føler du dig følelsesløs indeni – du kan ikke rigtig mærke noget. De gode ting sker udenfor dig. Mad smager ikke godt længere. Du har ingen motivation. Du har bare lyst til at krølle dig sammen til en kugle og aldrig bevæge dig igen. Du vil ikke være i nærheden af ​​nogen, og du lukker bare ned? Eller måske virker alt fint i dit liv, godt job, gode venner, men du kan bare ikke føle nogen glæde ved det? Nogle vil måske beskrive dette som depression, men der er en anden måde at se på det. Fra et nervesystem-perspektiv kaldes dette hypoarousal, den dorsale vagale respons eller nedlukningstilstanden. Og det er tæt forbundet med traumer, især barndomstraumer. I dette indlæg skal vi kigge på, hvordan vores nervesystems reaktion på frygt, modgang eller traumer kan sætte sig fast i vores krop og udløse de

Måske kender du det her: At dine tanker kører i ring. At du analyserer samtaler igen og igen. At du prøver at finde det “rigtige svar” – men ender med at føle dig endnu mere forvirret. Overtænkning kan føles som en konstant baggrundsstøj, der gør det svært at finde ro. Og selvom det ofte føles som noget, du burde kunne “styre”, er det sjældent så simpelt. For overtænkning handler ikke kun om tanker. Det handler også om dit nervesystem. Hvad er overtænkning egentlig? Overtænkning er ikke bare dét at tænke meget. Det er, når tankerne begynder at køre i ring. Når de gentager sig selv og forsøger at finde svar, der ikke findes lige nu. Og i stedet for at skabe klarhed, efterlader de dig med mere uro. Det kan føles, som om tankerne har deres eget liv – og at du ikke helt kan få dem til at stoppe igen. Hvorfor overtænker du? Mange tror, at overtænkning skyldes, at de “tænker forkert”. Men i virkeligheden er det ofte et tegn på et nervesystem, der forsøger at skabe tryghed. Når kroppen opleve

Læs også: 🔗 Fem måder at hele ængstelig tilknytning 🔗 Fem måder at hele undgående tilknytning 🔗 Det bevidste parforhold 🔗 Heling af utryg tilknytning i parforhold Hvorfor følelsesmæssig afstemning er vigtig Følelsesmæssig afstemning (samregulering) skaber tryghed og stærke relationer. Som børn lærer vi, at verden er sikker, når vores omsorgspersoner er opmærksomme, støttende og konsekvente. Hvis vi har oplevet utryg tilknytning i barndommen, kan det påvirke vores voksenrelationer. Den gode nyhed er, at vi biologisk er skabt til tryg tilknytning, og vi kan træne færdighederne gennem bevidst praksis i parforholdet. 4 konkrete øvelser til tryg tilknytning 1. Lyt opmærksomt At lytte med fuld opmærksomhed er afgørende, men ofte overset. Mange afbryder eller planlægger deres svar, i stedet for at være til stede. Sådan gør du: Hold pause, når din partner taler – tænk “1-2-3” før du svarer. Reflekter og spørg: “Jeg hører dig sige ____. Er det rigtigt?” Udtryk empati: “Jeg kan se, hvorfor

Måske oplever du uro i kroppen, spænding eller en følelse af aldrig helt at kunne slappe af... Forståelse af regulering af nervesystemet At være i stand til at regulere dit nervesystem er en væsentlig del af at kunne arbejde i terapi, når vi skal bearbejde traumer og nå terapeutiske ændringer generelt. Vi snakker dog ofte om regulering af nervesystemet, som om det er en tilstand af ro, vi altid burde være i. Det er umuligt at være nedreguleret hele tiden, og det er ikke nødvendigt. Hvis vi var dét, ville vi på den ene side skulle undertrykke en hel masse følelser samtidigt, og på den anden side ville det påvirke nødvendigheden af opregulering, som også består af motivation, fri leg, glæde og begejstring. Prøv at tjekke ind hos dig selv: Hvordan har du det lige nu, både i din krop og dine tanker? Lad os se, hvad der sker, mens vi fortsætter gennem bloggen og videre til de praktiske tips. Hvad er regulering af nervesystemet egentlig? Regulering af nervesystemet er evnen til at vende til

Din barndom former, hvordan du knytter dig til andre – og det påvirker dine parforhold langt ind i voksenlivet. At skændes med en partner er sjældent sjovt, og endnu værre bliver det, når konflikterne gentager sig uden løsning. Den ene vil diskutere her og nu, mens den anden trækker sig væk. Den ene viser sårbarhed, den anden bliver defensiv. Den ene oplever stærke følelser, mens den anden forbliver stoisk. Lyder det bekendt? Hvis ja, kan det være, at du og din partner har forskellige tilknytningsmønstre. Utryg tilknytning kan skabe gentagne, negative mønstre i parforholdet. Hvis du oplever, at konflikter og følelser ofte eskalerer eller gentager sig, kan det være nyttigt at udforske din egen tilknytningsstil og dine reaktionsmønstre. Vil du arbejde med dine mønstre og hele ængstelig tilknytning, kan du læse mere her: Fem måder at hele ængstelig tilknytning Utryg tilknytning og negative mønstre i parforhold Utryg tilknytning skaber ofte gentagende konflikter og uhensigtsmæssige mønstr

At arbejde med angst kræver ofte, at vi er detektiver. Nedenunder alle de synlige symptomer – bekymring, frygt, fysisk arousal – ligger der en dybere historie. I mange tilfælde er angst ikke kerneproblemet, men en budbringer, der peger på ubearbejdede traumer. Når fobier, panikanfald eller social angst er til stede – og som nogle gange dukker op ud af ingenting – kan vi ofte følge sporene, og gå på opdagelse i de tilsyneladende uafhængige symptomer, evt. modstridende adfærd og de somatiske beskeder fra kroppen. Traumer skaber ofte tidsmæssige forstyrrelser - frosne øjeblikke, der dukker op senere og uden varsel. Disse tidslåste oplevelser kan, når de er ubearbejdede, føre til det, man kan kalde ’fastlåst angst’. For effektivt at forstå disse mønstre, må vi først forstå, hvordan og hvorfor traumatiske oplevelser "sætter sig fast" i kroppen - stopper tiden - og fører til hyperårvågenhed, overvældelse af nervesystemet og angstoplevelser. Hvis du oplever uro i kroppen eller pludselige ang