Kropsterapi


I kroppen kan man mærke om man fryser, er sulten, træt, ked af det, vred, har lyst til sex, elsker nogen, er bange, føler sig ensom, glad, osv. Ved at spænde muskler i kroppen kan man ændre fornemmelsen af kroppen. Prøv selv f.eks. ved at bide sammen, trække skuldrene op, runde ryggen, spænde bækkenbunden, osv. Nogle muskler spænder kronisk, andre bliver spændt, når man bliver bange for at mærke noget bestemt, eller man tror der er brug for at passe særligt på. Dette spændingsmønster bevarer nogle livet igennem, medmindre man stopper op og gør noget andet med sin krop og sine følelser.


Med opmærksomhed på din krop kan du opdage, hvornår du stivner, lukker af og går væk fra dig selv, og du kan blive opmærksom på, hvor meget det betyder. Med kropsterapi kan du opdage, hvad det betyder for dit liv at være mere i kontakt med dig selv.


Det primære mål er at stimulere den naturlige helhedsfornemmelse – at tanker, følelser og kropslige fornemmelser følges ad – hvilket er det fundamentale udgangspunkt for nærvær, grænsesætning, handlekraft, sociale kompetencer m.m. – og derfor et særdeles anvendeligt terapeutisk redskab i mange forskellige sammenhænge, hvor netop dét udgangspunkt skal styrkes.


Navngivning af konkrete kropssansninger kan opbygge bevidsthed om den konkrete kropslige erfaring, der ligger bag en hvilken som helst oplevelse. Det støtter ejerskab af de ressourcer, der bliver vakt. Når man ved præcis, hvordan det mærkes og hvorhenne i kroppen, når man er i kontakt med en bestemt ressource, bliver det lettere at genfinde ressourcen.


At sætte sprog på kropssansninger er ikke en kropslig færdighed. Det er en færdighed, der stimulerer forbindelsen mellem de subkordikale dele af hjernen, som kontinuerligt meddeler os, hvordan tilstanden i kroppen er, og sproget, som aktiveres fra sprogcentrene i cortex. Sprogsætningen bygger således bro mellem disse dele af hjernen, som ellers ofte - i forhold til sansninger i kroppen - arbejder uafhængigt af hinanden. Sprog knytter til bevidsthed. Når vi beskriver sansninger i ord, bliver de en del af vores bevidste viden om os selv i verden. De får en anden status, specielt i en kultur, hvor sprog generelt har en høj status, og kropssansning en langt lavere status.


Jeg arbejder ikke med kropsterapi i form af berøring, men i form af opmærksomhedstræning og arbejde med vagusnerven, interoception og proprioception.


Vagusnerven styrer vores parasympatiske nervesystem, som er den del af det autonome nervesystem, der hjælper kroppen med at få hvile og genopbygge sig selv. Det parasympatiske nervesystem kan blandt andet få kroppen til at sænke hjerteaktivitet, få pulsen i hvile og sænke blodtrykket. Hvis man stimulerer vagusnerven kan man opnå ro og afspænding i kroppen. Dette gøres ved åndedrætsøvelser med dybe vejrtrækninger, da åndedrættet fungerer som en indre massage. Dertil kommer at stimuli af vagusnerven skaber ro og balance i både krop og nervesystem.

Vagusnerven kan stoppe angstanfald. Vores åndedræt spiller en afgørende rolle i forhold til stresstilstanden i vores krop. Dette skyldes blandt andet, at det dybe åndedræt ned i maven, giver en påvirkning af vagusnerven.


Interoception er evnen til at genkende de stimuli og følelser, som vores krop sender os.

Der findes receptorer, celler og delikate væv, der alle sender os en række beskeder. For at hjælpe os med at kunne sanse dette, kan vi forsøge os med praksisser, såsom meditation, bevidst fokus og mindfulness.


Sansen for interoception er tæt relateret til empati. Når vi forbinder os med nogen, for at forstå deres følelser, behov eller bekymringer, reagerer vores krop på en meget særlig måde. Andre folks affektive tilstande fungerer som stimuli. At være i stand til at lytte til og skelne mellem disse signaler, som vores krop sender os dagligt, er en måde at investere i eget helbred og livskvalitet. Ved at gøre dette,kan vi blive i stand til at håndtere stress meget bedre. Vi kan endda blive i stand til at forudsige tegn på mulige, overhængende sygdomme. Foruden dette, vil vi være i stand til at sanse vores egne grænser, og  blive opmærksomme på, at vi ikke er maskiner, men i stedet et vidunderligt  netværk af celler, væv og følelser.


Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse,

muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af receptorer, der er beliggende i muskler, sener og led. Den har primært betydning for vores kropsbevidsthed og regulering af arousal. Sansen har desuden en regulerende effekt på nervesystemets bearbejdning af sanseindtryk. Proprioceptive aktiviteter samler og beroliger et stresset nervesystem og hjælper til at opnå et velreguleret arousalniveau.


Dét at arbejde med kroppen er ikke et mål i sig selv; det er et redskab, der bliver brugt, når det passer til personen og dét personen arbejder med. Det handler om at mærke kroppen og sig selv inderst inde, når terapien kommer følsomme steder hen.




kropsterapi