DEPRESSION

Depression viser sig ofte med følelser af tristhed, nedtrykthed, meningsløshed, håbløshed, lavt selvværd og angstanfald.


Det kan føles som at være i et sort hul og du kan føle dig desperat, uduelig, magtesløs og kraftløs, når det er værst. Når det er bedst, fungerer man, men indadtil er det sort, meningsløst og trist. Man kan også samtidigt føle, at man ikke er noget værd, at ens selvværd er helt i bund. Ligesom nogle oplever angstanfald.

Det værste, man kan miste er livsgnisten, håbet og troen på sig selv og sine muligheder i livet. Muligheder for at påvirke sit eget liv og ændre dårlige mønstre.

 

Metode til ændring af din tilstand:

I terapien tages der udgangspunkt i, at dine symptomer er signaler på, at du sidder fast i uforløste, fastlåste følelser og sanseoplevelser.

 

Terapien handler om at finde årsagerne til følelserne; hvad det er i dit liv, der er grunden til, at du føler dig nede. Når vi har fundet frem til det, kan du få hjælp til at bearbejde de oplevelser, der gør dig modløs og deprimeret. Vi  arbejder målrettet på at styrke dine ressourcer, og dét at mærke, hvad der virkelig ville kunne gøre dig glad. Vi bearbejder de mønstre, der hindrer dig i at opnå det liv, du ønsker dig. Jeg arbejder både problemløsende og ressourceskabende.

 

Depression