ULYKKELIG & DYSFUNKTIONEL OPVÆKST

Nogle mennesker har desværre haft en hård opvækst i en dysfunktionel familie eller på grund af andre særlige omstændigheder. Når du vokser op i sådanne miljøer, får du ofte en række karaktertræk med dig i bagagen, der kommer til at kendetegne din måde at håndtere livet og være i verden på. Gennem opvæksten udvikles bestemte mønstre og livshåndteringsstrategier, som er tilpasset miljøet omkring dig. Disse overlevelses-strategier var hensigtsmæssige, da du var barn, for på bedst mulig vis at kunne gebærde dig og rumme livet. Men i voksenlivet kan de skabe problemer i forhold til at leve dét liv, du ønsker.

Hvis det er tilfældet, kan du måske identificere dig med nogle af følgende  symptomer:


  • Du vil have lavt selvværd og dømmer dig selv og andre meget hårdt.
  • Du har problemer med nære relationer.
  • Du tilsidesætter egne behov.
  • Du søger konstant efter anerkendelse fra andre mennesker.
  • Du kan opleve ensomhed og isolation.
  • Du kan udvikle stress, angst og depression - og ultimativt udbrændthed.
  • Du har svært ved at strukturere din dagligdag og dit liv i det hele taget.
  • Du har måske vanskeligt ved at gennemføre en uddannelse eller svært ved at indpasse dig på en arbejdsplads.
  • Du udvikler afhængighedssymptomer.
  • Du har behov for at kontrollere i forskellige sammenhænge.
  • Du søger måske ind i kærlighedsforhold med afhængige mennesker.
  • Du synes, at det er svært at få livet til at fungere.

 

Du vil få stort udbytte af et terapeutisk forløb i trygge rammer, hvor du får respektfuld og omsorgsfuld støtte i den proces, det er at bearbejde opvæksten og finde ud af, hvad du føler og hvad der er godt for dig. Så det, du skal lære i processen, er at mærke indad og lære at stole på det, du mærker inde i dig selv. Dine følelser, grænser, længsler osv. I stedet for at bruge al din energi på at tilpasse dig en eller anden forestilling, du måske har om det korrekte og perfekte (familie)liv.