KOGNITIV TERAPI

Kognitiv terapi er en terapiform, der tager udgangspunkt i og lægger vægt på den tænkning, man har i forbindelse med de situationer, man befinder sig i. Den måde man tænker på, har nemlig afgørende betydning for, hvordan man vurderer og oplever sig selv og en given situation eller begivenhed.


Som navnet antyder, tager den udgangspunkt i kognition, altså tænkning, og adfærd; den måde, man handler på. Nærmere bestemt ser den kognitive terapi på, hvordan vores tanker og tankemønstre påvirker den måde, vi oplever og føler i situationer, samt i sidste ende, hvordan vi vælger at handle i disse situationer.


I korte træk arbejder man i kognitiv terapi med personens tanker om og deraf følgende vurdering af begivenhederne, samt personens vurdering af sig selv og mulighed for at klare begivenhederne.


Man kan vise sammenhængen mellem tanker, følelser og adfærd i den følgende model:


kognitiv terapi



Inden for den kognitive terapi findes en række metoder og teknikker, som er udviklet til at bryde cirklerne og danne basis for nye, hensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre - det man med andre ord kalder kognitiv omstrukturering. Den præcise måde, man anvender metoderne på afhænger naturligvis i høj grad af den enkelte klients problemstilling.

 

I min erfaring kan kognitiv terapi som metode sjældent stå alene, hvis man ønsker varig forandring. Dette skyldes, at vores kognitive del er en meget lille del af vores hjerne, som styrer rationel tænkning, fornuft, mening og planlægning. Den limbiske hjerne, der styrer vores følelserne, og kryddyrhjernen, der styrer vores overlevelse - og altså består af sanser og instinkter - har meget større indflydelse på vores adfærd og tankemønstrene, end den kognitive hjernedel.